Gå til hovedindhold

Hvem er vi

Roholmhaven er en integreret institution med både vuggestue og børnehave.

Indhold

    Børnehuset Roholmhaven er beliggende i et rækkehuskvarter omgivet af grønne områder og mange forskellige slags legepladser lige i nærheden. Vores egen legeplads er indrettet med store frugttræer, bålplads, hyggekroge og god plads til aktiv leg.

    Børnehuset Roholmhaven er en 0-6 års institution med ca. 150 børn fordelt på tre fysiske huse, der ligger ved siden af hinanden. Vuggestuen ligger i afdeling Mælkebøtten og børnehaven ligger i afdeling Valmuen og afdeling Snerlen. Vores børnehaveafdelinger har en fælles, men opdelt legeplads.

    Vores struktur gør, at vi kan målrette vores pædagogiske arbejde og aktiviteter til den aldersgruppe, der bliver arbejdet med i de forskellige huse. Børn overgår til børnehaven, når de er omkring 2 år og 10 måneder. Af forskellige årsager (barnets udvikling, venskaber eller andet) kan barnet overgå til børnehaven nogle måneder før eller senere. Forældre kan altid kontakte pædagogerne på stuen, hvis de har brug for en snak om skiftet fra vuggestue til børnehave. 
      
    Medarbejderne i Roholmhaven, er en dynamisk gruppe af ”gamle” og nye medarbejdere, som giver en god blanding af traditioner, krydret med en masse nye tiltag, engagement, nærvær, læring og udvikling. Medarbejdergruppen består af pædagoger, medhjælpere, køkkenpersonale, studerende, virksomhedspraktikanter og vikarer.

    I Albertslund er udgangspunktet, at der skal være en fordeling, der hedder 60/40. Dette betyder at 60% af det faste personale skal være uddannede pædagoger eller pædagogiske assistenter og 40% af det faste personale skal være pædagogmedhjælpere. Denne fordeling går fint i spænd med Roholmhavens fordeling af personaler.
     
    Vi arbejder ud fra fælles politikker, virksomhedsplan og værdigrundlag, som er udarbejdet på grundlag af Albertslund kommunes politikker for børn og ungeområdet